Hedens Vandværk blev grundlagt på den stiftende generalforsamling på Kirketerp Skole 10. juni 1996 som et I/S (interessentskab)
Bestyrelsen konstituerede sig som følgende:
Formand: Henrik Lykkegaard (Byrstedhedevej 5)
Næstformand: Søren Mortensen (Gl. Aalborg 10)
Kassere: Palle Riis (Højbovej 10)
Sekretær: Gert Sørensen (Abildgårdsvej 28)
Menigt medlem: Kim Borg (Gl. Viborgvej 69)
Vandværket er beliggende på Bavnehøjvej 21, 9541 Suldrup.
15. august 1996 startede brøndboreren med at bore efter vand. Efter 99 meter fandt man tilstrækkelig med vand, med en vandsøjle på 26 meter. I starten af september måned blev opførelsen af pumpehuset påbegyndt samt nedlægning af vandrør.
1. november 1996 blev vandværket en realitet og pumpede til 34 forbrugere med en tilslutningspris på 25.000 kr. pr. forbruger.
30. november 1996 blev der holdt åbent hus på vandværket fra 9.30 til 10.30.
Mellem efteråret 2005 og foråret 2006 blev der etableret en forsyningssikkerhed mellem Hedens- og Bradsted Vandværk, så i tilfælde af nedbrud kunne vandværkerne forsyne hinanden.
I 2007 blev ledningsnettet digitalt opmålt og registreret til LER.
Boringen har pr. 15. december 2008 tilladelse til at indvinde 25.000 m3 vand årligt. Tilladelsen er gældende til 31. dec. 2030.
Pr. 31. december 2011 er der 45 forbrugere.
I efteråret 2013 blev vandværket renoveret, og der blev installeret 2 stk. Silhorko sandfiltre, 2 stk. Grundfos frekvensstyrede udpumpningspumper samt 1 stk. 20m3 rentvandstank med tilhørende installationer.
Ved den ekstra ordinære generalforsamling 3. april 2017 blev det enstemmigt vedtaget at ændre selvskabsformen fra Hedens Vandværk I/S til Hedens Vandværk A.M.B.A
1. januar 2018 blev selskabsformen ændret.
Hedens Vandværk er efterfølgende blevet kategoriseret som et primær vandværk af Rebild Kommune
I 2025 er der påbegyndt en sammenlægning med Bradsted Vandværk grundet BNBO-området omkring det nuværende Hedens Vandværk.
